NABO – hjælp…..

Det er desværre blevet os fortalt at der har været indbrud i en af kolonihavehusene i vores forening. Derfor skal der lyde opfordring herfra til at man holder øjne og ører åbne….hvis man alligevel er omkring foreningen her i vinterperioden.

Vi får i løbet af weekenden lagt medlemslisten ind på de lukkede sider – kun for medlemmer – således at man kan kontakte evt. uheldige naboer hvis der skulle være brug for dette.

Der er formentlig ikke meget at gøre hvis der har været indbrud, men hvis døre eller vinduer er åbne eller ødelagte, kan man måske være med til at forhindre at huset tager mere skade end det der kan være sket allerede.