Så er sæsonen 2022 gået i gang, og vi er uden coronarestriktioner, vi har hejst flaget, spist morgenmad og ikke mindst afholdt vores første pligtarbejde – den 2. april 2022.
Tak til alle jer der mødte op – trods vejret ikke lige gjorde det muligt at blive helt færdige.
Der var mødt 75 personer op fordelt over 64 haver. Det er så flot !!! Der blev virkelig gået til den rundt over det hele. Fælleshuset blev rengjort fra A-Z, skraldevognene kørt ud på vores affaldsøer, Petanque-anlæg og legeplads rengjort for ukrudt, udenoms arealet v. Fælleshuset rengjort, Grusbunken samlet og ikke mindst fik vi sat de sidste vej-/parkeringssøm i asfalten. Vi håber så at man vil gøre en lille indsats for at parkere mellem disse, således at der plads til din nabo også (med mindre han er kommet hjem før dig 😉
Der vil blive en ekstra dag i løbet af foråret hvor vi kan tilbyde nogle af dem der ikke kunne d. 2/4 at tage deres tørn. Vi mangler stadig at rense hækken ved Brøndbyvej og ikke mindst få malet de sten der stadig trænger….
Stor tak fra bestyrelsen for jeres opbakning